Du ser den efterhånden alle vegne. Pyt-knappen. Desværre er det de færreste, der formår at bruge knappen rigtigt og af samme årsag får de ikke den optimale effekt.
Klik på pyt-knappen og dit stressniveau falder.
Det lyder nemt. Måske endda lidt for nemt. Eller rettere … lidt for godt til at være sandt.
Er der noget, jeg er stødt på i mine stresscoachingforløb, så er det misforståelser i forhold til brugen af pyt-knappen. Jeg har mødt ansatte, som nærmest har følt sig til grin, når en leder, stresskonsulent eller kollega har foreslået en pyt-knap.
”Vi har et helt kontor fyldt med pyt-knapper, vi trykker og trykker, men folk farer stadig rundt og har for mange bolde i luften, det ændrer ikke ved en skid”.
Er det sådan, du har det? Så forstår jeg godt din frustration. For i så fald anvender du ikke pyt-knappen rigtigt.
2 måder hvorpå du kan undgå stress
Kort fortalt er der to måder hvorpå, du kan undgå stress.
- Spørg dig selv: “kan jeg agere”? Kan jeg, med den indflydelse og de ressourcer jeg har, gøre noget ved problemet? Hvis ikke ….
- Spørg dig selv: kan jeg acceptere?
Kan du acceptere, måske for en stund eksempelvis ved at sætte en tidsfrist på: “Nu vælger jeg at acceptere, at tingene er på den her måde, indtil sommerferien”?
Kan du hverken agere eller acceptere, mærker du stress. Her kommer pyt-knappen ind i billedet.
Men…
Klikker du på pyt-knappen, fordi du har fået forståelsen af, at du “bare” skal sige pyt og være ligeglad, svarer det til, at du tvinger dig selv til at acceptere noget, som du inderst inde ikke kan eller vil, fordi det ligger for langt fra dine værdier og så går det galt – helt galt.
“Jeg kan da ikke bare tvinge mig selv til at acceptere, at min chef lige har bedt mig om at skære 15 dage af min deadline, når hun intet aner om min opgave eller det system, jeg arbejder med”.
Er der noget, der skaber stress, så er det værdikonflikter.
2 ord du skal huske for at pyt-knappen virker – rigtigt
Hvis pyt-knappen skal virke efter hensigten, må du tilføje to ord. Efter pyt skal du altid spørge dig selv: ”hvad så”.
Ager – accepter – pyt – hvad så…
Formålet med pyt-knappen er at skifte perspektiv.
Pyt må aldrig være din første løsning. Du kan ikke “bare” klikke på pyt-knappen og sige til dig selv: ”det ordner sig nok”. Du må altid overveje, om der er noget, du kan gøre (agere), hvis ikke, må du spørge dig selv, om det er noget, du kan acceptere.
Du kan eksempelvis være underlagt en ændring i dit arbejdsvilkår, som du, lige meget hvor meget du kæmper eller spekulerer, ikke kan ændre på eller acceptere og så kan du klikke på pyt-knappen. Ikke for at være ligeglad eller lade stå til, men for at skifte perspektiv, så du ikke sidder fast i afmagt.
Når du har sagt “pyt” og “hvad så”, retter du dit fokus mod det, du kan gøre noget ved og har indflydelse på. Det kan være at bede om hjælp, tale med en fra din HR-afdeling, lave en prioriteringsliste og/eller aftale med dig selv, at du overholder dine arbejdstider.
På den måde bruger du pyt-knappen rigtigt, fordi dit fokusskifte får dig til at bruge din energi og dine ressourcer mere optimalt.
I de fleste tilfælde kan du komme rigtig langt ved at skifte perspektiv, prioritere, bede om hjælp eller gå i gang med en anden opgave. Det skal dog nævnes, at det ikke er alt du hverken kan eller skal sige pyt til.
Hvis dine vilkår ændrer sig markant og du kan mærke, det rykker dig for langt væk fra dine værdier, kan et jobskifte være det eneste rigtige for at undgå yderligere stress.
